tirsdag den 26. juli 2011

Den transibiriske bustur?

Vi har lige været på masaimarked (sammen med Eva, som drengene kender fra KBH). Mange af sælgerne var mænd, men de solgte alle sammen flodheste af ibenholt og halskæder af lakerede avispapirkugler og spinkle sorte mennesker med store maver, som de sagde: "My sister made it" og "Please, I havent sold any thing to day!", og så kan man da ikke lade være med at købe en af kæderne og en negerkludedukke med kanga om livet, selvom den har en løs tråd i øjet?

Vi er i Arusha i dag, som er næsten 1000km fra Kampala!, (som vi var i i går). Og vejen mellem de to millionbyer går over grus og sten og dybe huller. Vi tog fra Uganda i går eftermiddags med en times forsinkelse, men det er vist ikke noget at græde over, når man husker, at vi regner efter TIA (time in Africa) og havde baggagen med hele vejen. Det var et ståhej at komme ud af hovedstaden på grund af trafik, men chaufføren hamrede bare afsted uden sans for ubetinget vigepligt, eller jeg orienterer mig, før jeg overhaler; flere gange overhalede han, selvom der kom en lastbil i mod os, og den modkørende måtte svinge ud mod grøften for livet.

Da det var blevet mørkt, og man var en anelse træt af at sidde i sit brune sæde og ville lægge hovedet lidt op af ruden, kom der kakerlak-tvillinger på besøg. Puha!, og der var stadig 800km tilbage at rumle i.

Anden overraskelse på turen kom, da vi skulle krydse grænsen mellem Uganda og Kenya. Alle mand skulle ud af bussen og hokus pokus, så var alle passagererne blandet med andre rejsende, tiggere og digestive kiks. Vi skulle udfylde ind- og udrejsepapirer i to omgange to forskellige steder (fandt vi ud af, efter vagterne havde givet os et fingerpeg) for at skaffe os adgang videre, men da det var klaret var bussen væk, og vi havde ikke tisset endnu! (hvor vi blev angrebet af vrede, giga flyvemyrer, og forinden var der en flyvende græshoppe, der blev ved med at flyve ind i mit ansigt uner pastjekket!). Bussen var kørt igennem en sø for at komme ud af grænseområdet og hallelujah for, at vi faktisk endte på vores plader i den røde bus igen! - og kom godt og gennemrystet til Arusha!

2 kommentarer:

  1. Pas på med Kampala! og alle andre ting, der generer dig... Det er spændende at følge med, jeg læser højt for mor :)

    SvarSlet
  2. Er African time ikke lige dig?
    Mor spørger om jeg vil være venlig at hilse fra hende og jeg er jo venlig, så mange hilsner :)

    SvarSlet