Flodheste med oejne paa stilke

Min mave har vundet over bakterierne (selvom jeg ikke fik gjort kaal paa det der forfaerdelige appelsinpulver, der skulle blandes i mit drikkevand og goere min krop glad igen, som laegen sagde). Og vores lille trup er taget til Iringa som ligger i det sydlige Tanzania. Turen varede fra solopgang til efter solnedgang og gik gennem fantastiske bjergkaeder (hver gang, der var et nyt bjerg i sigte, diskuterede Dennis og jeg, om det mon var Kilimanjaro, men det taetteste vi kom paa guldet var vist et busstop, der hed noget ala "kilimanjaro stop").
Landskabet skiftede meget!; fra hvid og stenet steppe med nogle tynde taendstiktraeer og nogle lige saa tynde masaier (krigere ifoert roede og brunlige klaeder), der passede koeer, til omraader med lerhytter, hvor der voksede kokospalmer og buske og baobabtraeer (troldeagtige traeer med gigantiske stammer, som er hule - maaske det er saadan et, som soldaten i "Fyrtaarnet" knavler ned i?), til kuperede omraader med floder. Fantastisk!

Iringa er en millionby, som vi fik taget i sigte i gaar, da Dennis og jeg besteg et lille bjerg og naede op paa en stor sten ..., hvor en stor hoevding engang har taenkt store tanker, som rygtet siger. Desvaerre er Morten taget videre til Sumbawanga for at hilse paa nogle af hans venner, fra dengang han boede hernede, saa han fik ikke taenkt helt saa meget som os - eller blaest haaret helt saa meget hid og did som os.

I dag skulle Dennis og jeg ud at hoere en historie om flodheste med oejne paa stilke i Isimila. Isimila er et omraade, hvor vandaflejringer fra omkring stenaldertiden har sat sine maerker paa naturen og formet nogle hoeje sandsoejler, som minder lidt om dem i Gran Canion. Det var stegende hedt, og landskabet var oerkenagtigt, men det var himmelsk at vandre rundt mellem de lange, grove sandfingre, der pegede op mod himlen!, da vi skulle hjem kom vi ind i en dala dala (minibus), hvor konduktoeren havde store tanker om hans fartoej. Han blev nemlig ved med at lukke folk ind, naar de stod og ventede i vejkanten. Dennis kom til at sidde (med tom mave) ved siden af en mand, der havde spidse albuer og paa et tidspunkt fik skubbet ham vaek, saa en lille kvinde med toerklaeder viklet om hele kroppen nappede pladsen, foer Dennis fik set sig om. Og jeg sad paa bagsaedet sammen med tre maend med droenbrede skuldre, saa min rygsoejle foeltes skaev og maerkelig. Og umiddelbart efter proevede konduktoeren at snyde os for to tusind shilling (som var dobbeltpris for turen hjem). Og han var flad af grin og kaldte Dennis for "hvide kylling", da Dennis naegtede at betale mere, end vi gjorde for udturen.