søndag den 24. juli 2011

Pippi Langstrømpe og aber?

I Uganda kører minibusserne og boda bodas i rutefart.Boda bodas er fyre på motorcykler, der hamrer rundt i gaderne og op og ned af kantstenene og ud og ind mellem bilerne og kvinder med plastictønder på hovederne og høns og sortprikkede geder (tænk på Pippi Langstrømpes hest. Er der nogen, der kan huske, hvad den hedder?)

Den anden dag var vi ude på vores jomfru boda boda-tur, og det var vildt. I dag har vi fundet ud af, at der i gennemsnit dør fem mand pr dag i Kampala i ulykker på motorcykel. Men det kan kun anbefales at tage livet i hænderne og med tillid i sindet lade en boda boda-chauffør køre afsted!

De små overproppede busser, minibusserne, er også super, hvis man nyder at sidde med sine arme klistret ind til en fremmed og mærke bordeaux plus mod sin hud. Busserne stopper hele tiden for at mase flere passagerer ind, og når den stopper springer gadesælgerne frem for at lokke sager ind gennem vinduerne. Den anden dag opdagede de et par hvide kvindeben, og de sendte rygtet rundt og folk stod i kø uden for for at få et glimt.. Sådan må det føles at være en abe i et bur??

1 kommentar:

  1. Har du fået købt kogte æg ind af vinduet - delikatesser. Det kan da ikke være dine ben, de er jo brune!

    SvarSlet