Turen til Arusha i Tanzanias land var lang, og desvaerre koebte jeg ingen aeg ind af vinduet, som min soester spoerger til i sidste blog, og derfor var jeg og drengene meget sultne, da vi kom frem. Saa vi tog ud til en fancy palmebar for at forkaele vores mavesaekke. Dette er to timer foer, jeg skrev sidste indlaeg, og mens der endnu var lys forude for min tarmkultur. Jeg bestilte nemlig en salat med krussalat, gigaagurk og oliven krydret med bakterier!
Om aftenen foeltes min mave som en sten paa vej ned af en bakke, og jeg var en anelse pinlig, fordi jeg havde vaeret forbi et toilet, der ikke kunne skylle ud (og undskyld for det Eva). Men da drengene bestilte hver en pizza med femten cm fyld, og Eva en tallerken fuuld af sovs (der var vist fisk og ris nedenunder), fik jeg kvalme og kunne ikke kigge maden eller nogen andre i oejnene.
Om morgenen skulle vi have vaeret til Iringa, som er endnu en plus tusind km koeretur i bumlebus, men jeg havde knaldfeber og diarre og fik museoejne, da Dennis taendte for lyset, saa maendene besluttede at tage en tur forbi et hospital i stedet og udsaette turen en dags tid. Jeg vidste, at jeg havde faaet malaria (eller jeg vidste det i lige saa hoej grad, som jeg regner med at faa en yatzy, hver gang jeg spiller yatzy med Dennis!), men efter to konsultationer, en blodproeve og en af de der hemmelige proever fra toilettet, fortalte laegen mig, mens han aede mig paa skulderen, at jeg havde maveforgiftning!
Åhåh Bolette - stakkels tarm, den skal da kunne klare mange udfordringer fra din side! Jeg synes det er synd for dig, du kan jo ikke gøre for at du ikke kan spise pizza og måske heller ikke sovs. Jeg vælger at tro at det var derfor du valgte salat og ikke fordi du er dum og stædig og tænkte "der sker ikke noget" ;) Nu fik du prøvet det med, men vil du ikke lade være en anden gang - jeg kan ikke lide du er syg i AFrika, man ved virkelig ikke, hvad de gør ved en! Altid er kuren bare nogle piller eller pulver i brune mistænksomme poser?!
SvarSlet